Modehemmeligheder

Hemline Index

Daniele Russo på Apr 20, 2020

Hemline Index

Dagens modepille:

 

Det var et tegn på kritik, uoverensstemmelse og revolution under beatgenerationens boom – du bør spørge Mary Quant, hun ved noget om det – og midt i hippiekulturen.

Symbolikken, den antog, var utvivlsomt større end den del af huden, den afslørede eller efterlod skjult, intakt fra ondsindede blikke.

 

Hvordan? Ved du hvad jeg henviser til?

 

Wow, nogen lavede deres lektier. Du rammer sømmet på hovedet! 

I dag taler vi om skørter, og af beklædning af kvinder i almindelighed. Deres længde var meget varierende i den narrative bue sporet af mode, næsten proportional med det sociale perspektiv, der påvirkede dem, på trods af dem selv.

 

Se på det tyvende århundrede, tag i betragtning perioden mellem efterkrigsårene, 1920 og 1990'erne. På mindre end tre fjerdedele af et århundrede vil du kunne se, hvordan opfattelsen af ​​beskedenhed og dermed længden af ​​disse beklædningsgenstande har ændret sig utallige gange, selv på fluktuerende måder.

 

Hvorfor alle disse drastiske ændringer?

 

Vi kunne simpelthen tilskrive den som den eneste betingende faktor tendens men det ville ikke være det egentlige svar, den rigtige løsning på spørgsmålet, ja, vi ville kun ridse den blødeste del, dens overflade.

 

I dag er jeg ved at afsløre for dig, at de absolut ikke skal være baseret på den enkeltstående grund nævnt ovenfor.

 

Et eksempel?

 

I 1926 udviklede og introducerede den dengang kendte professor i "industrielle relationer" ved "University of Pennsylvania", George W. Taylor, i det økonomiske miljø en ejendommelig teori, "Hemline Index”, eller ”sømmeindekset”.

Kort sagt, hver gang der var en positiv trend på aktiemarkedet, blev kantlinjerne på damekjoler forkortet og derefter ned langs lårene og op til knæene, hvor trenden i stedet var i top.

Kort sagt svingede hæmmer baseret på aktiekurser og bruttonationalprodukt.

Det første bevis på indekset kom efter blot tre år, under den store boble '29.

Forestil dig en kvindes købekraft i den kriseperiode: Med den lille likviditet tilbage købte hun logisk nok kun de nødvendige varer.

Og klæder var ikke blandt dem.

Dette svarede til den voksende brug af kontortøj selv i hverdagen, gråt og næsten ankellangt.

 

Og i hyggeligere tider?

 

U-vending! I det efterfølgende økonomiske boom var det et must at vise glitteret frem, og der var penge nok til at gøre det.

Og skål straks med korte nederdele, glitrende herretøj og smuglergods i en Chicago speakeasy, en cocktail akkompagneret af den hektiske rytme af en swingsang.

 

Historiens moral?

 

Det, vi har på, er ikke helt trendy.

Nogle gange handler det også om økonomi.

 

 

Ps Professor Taylors teori er stadig højt akkrediteret, desuden modtog den i 2010 adskillige akademiske valideringer.